KULTURMILJØ: DRENGEHJEMMET PRØVEN

PRØVEN - GARTNERIET OG DRENGEHJEMMET VED VOLDEN

Ved anlægget af Vestvolden fra 1888 opkøbte staten store områder i Rødovre langs den nye vold. På ét af områderne byggede kriminalforsorgen i 1908 skolehjemmet ”Prøven” for ”Forbryderiske børn og unge”. Op til 60 unge i alderen 15-21 år kunne her få en uddannelse som smed, landmand eller matros i stedet for at komme i et almindeligt fængsel. Statsungdomshjemmet blev nedlagt 1976 og i 1984 overgik Prøven til Rødovre Kommune og fungerer i dag som Værkstedscentret Espevang for autistiske unge.

Prøven fremstår stadig som et selvstændig og velbevaret kulturmiljø, der viser hvordan arbejdet med udfordrede og socialt udsatte unge har ændret sig igennem 1900-tallet. Ved opførelsen lå den langt ude på landet og var ét af kommunens første større institutionsbyggerier. Prøven vidner om statens engagement i Rødovre og anvendelsen af de militære områder længe efter befæstningen blev nedlagt. Kulturmiljøet omfatter samtidig ”Byggeren”, som var én af Danmark første byggelejepladser, og som stadig er i funktion.

PRØVEN - GARTNERIET OG DRENGEHJEMMET VED VOLDEN er ét af 15 nye kulturmiljøer i Rødovre, som PlanScape sammen med resten af Team ARKITEKTURET har identificeret og beskrevet som del af Rødovres Kommuneplan for 2022-34.

Afgrænsning af kulturmiljøet. Kort: arkitekturet

PRØVENS HISTORIE

I forbindelse med udskiftningen af Rødovre Landsby i 1791, opstod der to nye gårde sydvest for landsbyen. De to nye gårde; Torstegård og Espegård var relativt store gårde, men i 1887-88 blev gårdene splittet op, og hovedparten af deres jord blev eksproprieret af staten. En stor del af gårdenes jorder skulle anvendes til anlægget af Vestfronten i Københavns nye befæstning.

Vestfronten skulle blandt andet bestå af en gennemgående vold, vej, jernbane og fæstningskanal med et bredt forterræn, og det krævede plads. Mange gårde blev derfor opkøbt eller eksproprieret. Samtidig fik en del gårde skåret deres jord midt over af den nye befæstning så de fik markestykker på begge sider af volden. Da der kun var én forbindelse gennem volden i Rødovre (ved Roskildevej), fjernede det gårdenes indtægtsgrundlag. For at kompensere for dette, og for at skabe plads til flere militære aktiviteter, opkøbte staten mange af de gårde, som ikke længere ville kunne løbe rundt. Det var blandt andet tilfældet i Rødovre. Netop placeringen mellem Vestfrontens punkt XII og XIV (Valhøjs Allé og Ejbyvej) var helt central, da den lå midt på den nye vestvold, og der her var behov for at bygge yderligere faciliteter.

Også selve byggeriet af befæstningen kom til at sætte et stort præg på Rødovre. I tiden 1888-91 var ca. 2.000 arbejdere indsat i byggeriet; dobbelt så mange, som der på det tidspunkt boede i hele Rødovre Sogn. Arbejderne blev indkvarteret i lokale lejre og foretog lokale indkøb, og de var derfor meget synlige på egnen.

Synligheden af befæstningen fortsatte efter byggeriet. Forbindelserne ud af sognet mod vest var alle blevet skåret over af den nye befæstning, og området var med dets kanonbatterier og maskingeværstillinger næsten helt utilgængeligt for offentligheden. Til gengæld flyttede soldaterne ind i blandt andet den nye Egbylejr (Ejbylejr), som husede ca. 350 mand. Lejren, som blev opført allerede i 1890, var den første af lejrene der opførtes for at huse Vestvoldens besætninger. Den blev placeret øst for voldgaden ved punkt XIV for enden af det, der i dag er Carlsros rækkehuse.

Allerede året efter opførelsen i 1891 måtte den udvides for at imødekomme behovet for indkvartering til soldater. I begyndelsen var alt personel udkommanderet til Vestvolden placeret her, med den kunne ikke klare behovet efterhånden som flere og flere soldater skulle opholde sig i området længere tid. Den var dog i hele Vestvoldens levetid den største lejr. Lejrens kapacitet blev igen udvidet i forbindelse med sikringsstyrkens mobilisering, og i tiden 1914-18 husede lejren mere end 650 mand.

Statens store arealer langs Vestvolden gav også mulighed for at placere andre nationale funktioner i området. Det blev eksempelvis aktuelt, da man ved en ændring i lovgivningen omkring unge kriminelles straffe besluttede at opføre tre statsungdomshjem; ét ved Svendborg (i dag Forsorgsmuseet), ét ved Vejle og endeligt ét i Rødovre.

I 1907-08 opførte den almennyttige fond ”Selskabet Fængselshjælpen” et statsungdomshjem (drengehjem) på de militære arealer i Rødovre for Kriminalforsorgen. Formålet med statsungdomshjemmet var at skabe en ny type ungdomsfængsel, hvor man kunne uddanne og ”rette” det stigende antal ungdomskriminelle, der kom med befolkningstilvæksten i byerne; og ikke mindst i København. Indtil lovændringen i 1906 var unge kriminelle i vid udstrækning blev behandlet som voksne, og loven sigtede på at give de unge en mulighed for at komme tilbage i samfundet gennem uddannelse.

I det nye Statsungdomshjem ”Prøven” (frem til 1924; Opdragelsesanstalten ved Nyholms Allé), skulle de unge vise sig værdige til at blive sluset tilbage i samfundet med en uddannelse. Prøven var derfor bygget som en kostskole med en stor hovedbygning samt en gård med værksteder. Til skolen blev også bygget en længe med tjenesteboliger til lærerne og senere en forstanderbolig. Der var ikke hegn omkring hjemmet; afstanden til byen var så stor, at man ikke frygtede flugt. Istedet blev der anlagt marker og et gartneri omkring skolen.

De ca. 60 ungdomskriminelle på skolen var i reglen 16-21-årige drenge, der var blevet dømt til anbringelse med henblik på uddannelse for tyverier, vold eller prostitution. Der var ingen piger på skolen. På skolen kunne de istedet uddanne sig som gartnere eller smede. Derfor blev der indrettet smedeværksted og planteskole.

Faktisk kunne man på Prøven også uddanne sig som matros. Det virker umiddelbart bemærkelsesværdigt, at man placerede en søfartsskole i Rødovre, hvor der er ganske langt til vandet. Jobbet som matros var imidlertid attraktivt for mange unge med sociale problemer, idet det gav muligheden for at komme væk og ud i en branche, hvor der som regel ikke blev spurgt til ens baggrund. Matrosuddannelsen blev understøttet gennem opstilling af en stor skibsmast på gårdspladsen. Samtidig fik skolen i 1920 bygget motorjollen Hera, der lå i havnen i Avedøre. De unge skulle derfor flere gange om ugen gå de 9 km ad Voldgaden til Avedøre for at træne på vandet.

Dagligdagen og disciplinen på Prøven var legendarisk hård, og forstanderen og lærerne havde vide beføjelser overfor de unge. I en betænkning vedrørende opdragelsesmæssige metoder i opdragelseshjem afgivet af det af Socialministeriet den 17. januar 1950 nedsatte udvalg om ændring af hustugtsreglementet for opdragelseshjemmene mv. hedder det blandt andet omkring Prøven:

”For opdragelsesanstalter for særlig vanskelige børn udstedte justitsministeriet ved bekendtgørelse af 26. september 1906 et særligt strafferegulativ, der gav adgang til at tildele drenge indtil 18 år og piger indtil 16 år indtil 25 slag — ved bekendtgørelse af 14. januar 1910 dog ændret til, indtil 15 slag — med spanskrør. Endvidere hjemledes ret til at give eet eller dog ganske få slag med flad hånd på kinden. Som straffemidier var også tilladt indsættelse i celle for et tidsrum af indtil 14 dage og indskrænkning i kostens art, men dog således, at der blev givet børnene fuldt tilstrækkelig kost. Det var fastsat, at bogføring skulle ske med hensyn til kostindskrænkninger, der strakte sig udover et enkelt måltid, indsættelse i celle (betænkningsrum) og legemlig revselse med spanskrør.”

I 1933 berettede H.C. Hansen, der var socialdemokratisk medlem af Prøvens bestyrelse og opstillet i Rødovre-kredsen, om forholdene på hjemmet og dets resultater:

Dette Lystslot er et Ungdomshjem, Børneværnets strengeste Straffeanstalt for Børn mellem 15—21, særligt dem, der er kommet i Konflikt med Loven. Fra en af Drengene på Statsungdomshjemmet Prøven har jeg fået følgende Beskrivelse af, hvordan Dagen går der: Op 6,40, Vask og Opgivelse af Drengens Nummer til den vagthavende Funk- tionær. Kl. 7 Opstilling i Bordhold og ud til Arbejde. Kl. 8 Morgenmad, 8,15 Arbejde til 11,50. Middag Kl. 12. Kl. 13 Arbejde, som slutter Kl. 16. Derpå Kaffe og Skole. Kl. 19 Aftensmad og 20,45 i Seng. Efter dette Program har Drengene ikke megen Tid til at bygge Både til dem selv eller rulle med Kæmpehjul.

Jeg spurgte Forstanderen på Prøven, om han kunde følge med Drengene, efter at de var kommet ud. Han svarede: „Vi har gjort os Umage for at skaffe Oplysninger og har ligefrem lavet en hel Statistik, naturligvis med de Mangler, der altid bliver ved en skematisk Redegørelse. Den viser, at 52 % klarer sig godt og bliver almindelige, nyttige Samfundsborgere, som der ikke er noget at udsætte på. Omtrent 25 % bliver nærmest Forbrydere - går til bunds lidt efter lidt. Tilbage bliver godt en Snes Procent, der må kaldes asociale. De bliver ikke Forbrydere, de arbejder lidt hist og her, men har ingen Fasthed og Plan i deres Tilværelse. En Del af dem ender som Landevejens Riddere."

Da samme HC Hansen senere blev statsminister, stod han for at ændre lovgivningen, så tilgangen blev mere socialpædagogisk. I 1950 ændredes navnet til Ungdomspension Prøven, og de korporlige straffe blev forbudt.

I 1976 blev statens ungdomshjem helt lukket. Fra 1984 overtog Rødovre Kommune stedet som Værkstedscenter Espevang, og i dag anvendes stedet til uddannelse af bl.a. autister.

Ved omdannelsen af Prøven i 1950 overvejede man helt at nedlægge institutionen, som også lokalt havde et dårligt ry. Istedet undersøgte Civilforsvaret mulighederne for at overtage Prøven med dens bygninger og arealer Civilforsvarskaserne til 2. Storkøbenhavnske CF-udrykningskolonne. For at beskytte civilbefolkningen mod følgerne af en krig oprettede man i 1949 det statslige civilforsvar, som skulle bistå kommunerne med evakuering og redning i tilfælde af en krig. Til det formål skulle der indkaldes og uddannes værnepligtige, der indgik i et fast beredskab. Storkøbenhavn skulle have to udrykningskolonner, og det oprindeligt tanken, at den ene skulle placeres på Prøven, mens den anden skulle ligge i Hillerød. Det blev dog vurderet, at placeringen i Rødovre ville være for tæt på Københavns byområder i tilfælde af en krig. Placeringen blev derfor opgivet, og man etablerede istedet faciliteter i Glostrup og Hedehusene.

Drengehjemmet omkring 1936. Omnkrijng hjemmet ses tydeligt gartneriet. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Helt frem til 1964-65 rådede staten over områderne omkring Prøven; blandt andet området mellem Prøven og volden. I 1951 besluttede forsvaret at anvende en del af arealet til en ny stor fabrik. Forsvarets tidligere værksteder i Ny Tøjhus på Islands Brygge var blevet for små, og boligerne kommet for tæt på. Derfor blev det besluttet at flytte produktionen af ammunition til tre lokaliteter udenfor København; Elling nord for Frederikshavn, Brøde Skov i Nordsjælland og endeligt til Rødovre. Byggeriet af den nye fabrik blev indledt i 1952 på et stort område umiddelbart sydvest for Prøven. Her opførte man fem store fabrikshaller, en varmecentral, 7 tjenesteboliger samt en administrationsbygning. Samtidig anlagde Forsvaret Korsdalsvej til at forbinde fabrikken med Rødovre Parkvej. Byggeriet blev indledt uden dialog med Rødovre Kommune, som satte sig imod byggeriet. Fabrikkens liv blev dog kortvarigt, idet Forsvaret allerede året begyndte at modtage store mængder ammunition som våbenhjælp fra USA. Fabrikken blev lukket, og området blev lejet ud til Irma, som etablerede sit nye hovedsæde på stedet. I 1991 købte Irma endeligt området af Forsvaret. Tjenesteboliger fik lov at blive og er bevaret – bortset fra et.

Grunden ved Prøven kom dog også til at rumme andre elementer. Rødovre Byggelegeplads åbnede ved siden af Prøven i 1964 på initiativ af den daværende stadsarkitekt i Rødovre kommune, Børge Lorentzen. Lorentzen havde set behovet for bedre legemuligheder for børnene i de mange nye sociale boligbyggerier, der skød op. Byggelegepladsen befinder sig i udkanten af et område med meget socialt boligbyggeri og en del parcelhuse, men den har altid været åben for alle børn i Rødovre Kommune.

Rødovre Byggelegeplads er kendt for, som en af de første i landet, at have mange dyr på en legeplads.

Indendørsarealet er på ca. 300m2, med fællesareal og forskellige værksteder. Udendørs er der, foruden børnenes egne grunde, bålplads, soppebassin, en kanin-agility bane, en lille "skov" og nogen gange en sø.

I tilknytning til indvindingen af drikkevand på arealet ved Prøven blev der endvidere i 1982-83 udgravet en større sø, ligesom HOFOR har et vandværk på arealet. Søen fungerer som overløbsbassin og blev formgivet som et klassisk voldanlæg for at indpasse det i parken.

Prøven har beholdt sin struktur og en del af sine funktioner frem til i dag. Senest er det tidligere statsungdomshjem delvist blevet bygget sammen med en ny stor børneinstitution, der stadig sikrer liv på stedet.

Ét af de særligt karakteristiske forhold ved området omkring Prøven er, at statsungdomshjemmet var ét af en række statslige anlæg i området, og at staten selv forestod udviklingen af dette område uafhængigt af Rødovre Kommunes øvrige udvikling. Egbylejren og resten af befæstningen havde under 1. Verdenskrig næsten lige så mange indbyggere som resten af Rødovre. I 1952 blev Rødovres største industrivirksomhed med 350 arbejdspladser opført i området, og Forsvaret anlagde egne veje til formålet.

De statslige myndigheder opretholdt på denne måde frem til 1970’erne sin egen enklave i den vestlige del af Rødovre i kraft af den formelle status, som Vestvolden havde som statsligt område fra 1888 til 1965.