Stråtag, bindingsværk, fire længer og dannebrogsvinduer. Morten Korchs bondegårdsromantik lever i bedste velgående i de fleste af os.
Vores forestilling om den smukke danske bondegård er på mange områder så stereotyp, at den næsten har koblet virkeligheden af, og kun få danske gårde lever faktisk op til idealet. Det gælder ikke mindst for de aktive landbrug, hvor kravene - og idealerne - idag er nogle helt andre.
Bygningskultur Danmark har meget fortjent sat fokus den klassiske stråtækte bondegård i sin konkurrence Danmarks smukkeste Bondegård, som netop har kåret sin vinder. Baggrunden for organisationens fokus er, at den klassiske danske gårdstruktur er under heftig beskydning fra samfundsudviklingen, og at mange smukke gårde risikerer at gå tabt. Formålet med konkurrencen har været at fremme én bestemt type gårdanlæg:
"Bygningskultur Danmark afholdt konkurrencen for at sætte fokus på den klassiske stråtækte bondegård, som i disse år er stærkt truet. Som bygningstype er fx den firelængede stråtækte gård arketypisk dansk og findes - bortset fra nogle få i Sydsverige, Nordtyskland og Holland - næsten kun her i landet. Bygningerne er det helt afgørende vidnesbyrd om vores fortid som landbrugsnation og har dannet rammen for mange af vores bedsteforældres barndom."
I konkurrencen deltog 15 gårde fra hele landet. Gårdene er alle blevet udpeget af Bygningskultur Danmark som særligt fine eksempler på dels gårdstrukturen og dels på den enorme indsats, der er lagt i gårdenes restaurering og bevaring. Nogle af dem er fredede og kan kun nedrives efter en affredning, mens andre er bevaringsværdige og under kommunernes beskyttelse. Gårdene er samtidig generelt kendetegnet ved, at de ikke længere er i drift som landbrug. Faktisk er kun to af de udpegede 15 gårde aktive som hobbylandbrug, mens de øvrige er blevet omdannet til boliger eller overntningssteder. Det har på den ene side reddet dem, men har modsat også gjort dem sårbare, da driftsbygningerne ofte er tømt for funktion og der mangler indtægter fra jorden til vedligehold af anlæggene.
Initiativet er prisværdigt, for den traditionelle bygningsstruktur i landsbyerne og i det åbne land er i disse år under et enormt pres som følge af affolkning og omdannelse af strukturen i de aktive landbrug; en tendens der ikke kun gør sig gældende i udkantsområder men er karakteristisk i alle dele af landet. Det sætter samtidigt bevaringen af gårdene under et økonomisk pres.
Som præsidenten for Bygningskultur Danmark, Birthe Iuel, udtrykker det i forbindelse med den vindende gård - Klægager:
"At der samtidig er tale om en gård, der ikke er fredet, viser hvor mange bygninger, vi skal passe på og også at kommunerne har et stort ansvar for at holde øje med bygningskulturen rundt omkring i landet."
De 15 gårde, der var med i opløbet i konkurrencen kan ses i denne video.
Uanset hvor prisværdigt Dansk Bygningsarvs initiativ er, rummer det også en række udfordringer i sin grundliggende tilgang til landbrugets bygningsarv, og hvordan den bør sikres. I denne sammenhæng har Dansk Bygningsarv meget stor fokus på den enkelte gårds bygningsmæssige, æstetiske kvaliteter og mindre på de kulturelle og økonomiske sammenhænge, som gårdene også skal fungere i.
Der skal ikke herske tvivl om, at den klassiske firlængede, stråtækte gård er et karakteristisk træk i det danske landskab og gerne skal blive ved med at være det. Præcis som det gælder for de tilsvarende mindre gårde og huse fra 1700 og 1800-tallet i landsbyerne. Der er dog også andre karakteristiske træk fra senere perioder i landbrugets bygninger og i landsbyerne, der er mindst ligeså vedkommende - hvis ikke mere, fordi de ligger mere indenfor det, som de fleste idag forbinder med landbrug. Det er en del af kulturarven, som vi alle måske husker endnu bedre.
Hos PlanScape har vi stor fokus på også at vise og sikre den nyere del af vores faste kulturarv, som er mindst ligeså meget under pres, så den ikke i mellemtiden går tabt. På mange områder har vores historieopfattelse brug for at blive trukket en generation eller to op i tid, og vi skal være opmærksomme på ikke kun at bevare ud fra en bygningsæstetisk tilgang; men også at bevare andre samlede strukturer, som vi selv forbinder med vores billede af livet udenfor de store byer.
En anden udfordring ligger i måden at tilgå bevaringen på, hvor man i konkurrencens formål kan savne en egentlig præmiering i forhold til at nyttiggøre og transformere gårdene på en økonomisk bæredygtig måde. Dette ville pege på nye anvendelsesmuligheder for gårdene, når de nu ikke længere er relevante for landbruget. Nye anvendelser er - som i alle sammenhænge - den bedste garant for bevaring; ligger der ikke en driftsøkonomisk bæredygtighed bag restaurering, transformation og bevaring af gårdene, vil de naturligvis gå tabt.
Her peger Dansk Bygningsarv entydigt pilen mod kommunerne i forhold til at sikre en bevaring. Der er ingen tvivl om, at kommunerne har en vigtig opgave her i forhold til at sikre de gårde, som kun er omfattet af en udpegning som bevaringsværdige. Men det er i sidste ende ejerens ansvar og et fælles nationalt ansvar.
Kommunernes muligheder for at udpege, beskrive og monitere de mange bevaringsværdige bygninger er begrænsede, og det gøres ikke nemmere af ofte meget vage og dårligt beskrevne udpegninger fra museernes og bevaringsforeningernes side. Hertil kommer naturligvis, at kommunerne ikke direkte har mulighed for at gå ind og bidrage til en bevaring eller til et direkte engagement i bygningernes økonomiske drift. Men der er stadig muligheder!
Dette forhold er netop ét af de områder, hvor PlanScape kan bidrage til kommunernes og lodsejernes arbejde med at bevare vores faste kulturarv. PlanScape tilbyder nu kommuner, ejere og andre bistand til at beskrive og udvikle bevaringsværdige bygninger på en måde, der både tilgodeser bevaringen af værdierne og aktiveringen af bygningerne på en bæredygtig måde, så det er realistisk at bevare dem. Det kan blandt andet ske gennem stimulering af erhvervsmulighederne i særlige områder. Det er måske netop der, kommunerne har en mulighed for at skabe den værdi, som bevaringsværdige bygninger kan repræsentere.
Der er brug for eksempler på, hvordan vi bevarer og fornyer landbrugets bygninger, så de fortsat kan anvendes til deres formål, og så vi sikrer en fin og repræsentativ kulturarv fra ét af landets mest karakteristiske bygningselementer. PlanScape arbejder derfor for at skabe en række "best practise"-eksempler med gode og bæredygtige løsninger.
Bevaringsværdig? Måske ikke - men ikke desto mindre karateristisk for landbrugets bygninger i mands minde.