KULTURMILJØER I KØBENHAVN
KULTURMILJØER I KØBENHAVN
Som del af en aktuel opdatering af de 45 udpegede værdifulde kulturmiljø i Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune, er der blevet gennemført en screening for behovet for eventuelt at udpege nye kulturmiljøer eller nye overordnede fortællinger. Screeningen bliver gennemført af PlanScape for Økonomiforvaltningens Center for Byudvikling. Screeningens resultater vil danne grundlag for en mulig udpegning af nye værdifulde kulturmiljøer som led i Kommuneplan 24.
Opgavetype:
Udpegning af kulturmiljøer
Kunde:
Københavns Kommune
Periode:
2021-25
Samarbejdspartnere:
Baggrunden
Det er nu ved at være en generation siden kon- ceptet omkring værdifulde kulturmiljøer opstod,
og kommunerne begyndte at indarbejde udvalgte miljøer med særlige og bevaringsværdige kulturspor i deres planlægning. Steder med kulturhistorisk betydning i et lokalt eller sågar nationalt perspektiv. Ikke alle kommuner har set lige store potentialer i at indarbejde kulturmiljøer i deres planlægning. Det har man set i København, hvor udpegning, beskrivelse og indarbejdelse af værdifulde kulturmiljøer sker under én afstemt tematisk tilgang, der er solidt forankret og højt prioriteret i byens planlægning og udvikling.
Opdatering af værdifulde kulturmiljøer.
København gennemgår i disse år store forandrin- ger med tilpasninger til nye erhvervsmuligheder og omdannelser af hele kvarterer, nye administrative strukturer og klimaudfordringer. Udviklingen sætter bygningsarven under pres, men giver samtidig nye potentialer med kulturarven som et vigtigt grundlag. Og udviklingen giver nye opgaver; hver generation skriver sin historie og opfatter vores kulturmiljøer på nye måder. Der er derfor i hver generation behov at revurdere vores værdifulde kulturmiljøer med hen- blik på at holde dem aktuelle gennem nye beskrivelser og nye udpegninger.
Københavns Kommune rummer i dag 45 kulturmiljøer på tværs af fire overordnede fortællinger om byens udvikling og karakter. Kulturmiljøerne blev udpeget i 2010-11 og har siden været indarbejdet i kommuneplanen. Med Kommuneplan 2019 blev det politisk besluttet, at der skal gennemføres en opda- tering af kulturmiljøerne frem mod næste kommuneplan. Med Kommuneplan 2019 blev det politisk besluttet, at der i løbet af kommuneplanperioden skal gennemføres en opdatering af de værdifulde kulturmiljøer. Center for Byudvikling under Økonomiforvaltningen har søgt om ekstern rådgiverbistand til en screening for eventuelle nye kulturmiljøer
PlanScapes opgaver
Opgaven omkring denne screening er i opdraget formuleret således:
”Idet de eksisterende kulturmiljøudpegninger blev foretaget for mere end 10 år siden, ønsker forvaltningen, at der gennemføres en screeningsproces, hvori det vurderes, om der er grundlag for at udpege nye kulturmiljøer som supplement til de eksisterende miljøer. Som en del af processen skal det desuden vurderes, om de fire overordnede fortællinger bør fastholdes, eller om der er grundlag for at udvide antallet og udpege kulturmiljøer som en del af en eventuel femte fortælling (eller flere fortællinger).”
Københavns Kommune har valgt PlanScape til at forestå screeningsprocessen. PlanScape har lang erfaring med arbejdet med at kortlægge, sikre og udvikle bygningsarven fra en lang række projekter i ind- og udland.
Som del af opgaven har PlanScape i tæt dialog med Center for Byudvikling forestået en proces, der har inddraget en faglig arbejdsgruppe bestående af planlæggere, arkitekter og byggesagsbehandlere fra Københavns Kommune samt museumsfaglig ekspertise fra Københavns Museum. Arbejdsgruppen har gennem processen bidraget vigtig sparring og trykprøvning af både bevarings- og planlægningsfaglige problemstillinger og feedback på konkrete forslag til fortællinger, historier og steder.