top of page

Byplandage 2022

Byplandagene 2022 gav nye indsigter i en række relevante byplanprojekter i Sønderjylland. Dansk Byplanlaboratorium havde sammen med Aabenraa, Sønderborg og Flensburg skruet et imponerende program sammen, der løftede nogle af tidens aktuelle problemstillinger.

2022-10-09

Der var lagt op til både fornyelse og bevaring i Sønderjylland. PlanScapes Thomas Tram Pedersen deltog for Haderslev Kommune i Dansk Byplanlaboratoriums inspirerende Byplanmøde 2022.

Her var der blandt andet fokus på udviklingen i landdistrikterne, som netop i disse år er blevet meget relevant i forbindelse med den stigende affolkning af mange lokalområder og introduktionen af vedvarende energi i store nye tekniske landskaber.

Thomas Tram Pedersen havde her lejlighed til spændende drøftelser med professor Egon Noe fra Center for Landdistriktsforskning ved SDU om mulighederne for at skabe mérværdier for lokalområder, der skal være været for de nye store sol- og vindanlæg.

Diskussionerne fører nu til et muligt forskningssamarbejde mellem Haderselv Kommune og SDU, hvor forskellige metoder til kortlægning, udvikling og monitorering af lokale værdier skal afprøves i en række pilotprojekter. Samarbejdet skal dels bringe SDU's forskning i spil og dels afprøve metoder med inspiration fra BRAC-metoden.

bottom of page