Kulturmiljøer

PLANSCAPE OG

Hvad er egentlig kulturmiljøer? PlanScape har udviklet en ny og operationel metode til at kortlægge, vurdere og udvikle historiske kulturmiljøer i landskabet og i byen

HVAD ER

KULTURMILJØER?

Der er så smukt ved gadekæret med de fine gamle gårde omkring. Det er bestemt bevaringsværdigt. Kommunerne har siden begyndelsen af 1970'erne udpeget mange hundrede kulturmiljøer i byerne, i landsbyerne og i det åbne landskab. Disse kulturmiljøer er idag en del af kommunernes planarbejde - på godt og ondt.

For hvad er egentlig et kulturmiljø? Hvordan finder vi de bevaringsværdige steder rundt om i kommunerne, og hvem er de egentligt bevaringsværdige for? For slet ikke at tale om, hvordan vi bevarer kulturmiljøerne for eftertiden, så de fortsat giver mening og bidrager til kommunernes udvikling fremover.

Det er nemlig ikke entydigt - eller eviggyldigt, hvad man forstår ved et kulturmiljø.

PlanScape har udviklet en ny og operationel metode til at kortlægge, vurdere og udvikle historiske kulturmiljøer i landskabet og i byen sammen med de relevante aktører; til gavn for fremtiden og med respekt for fortiden.

PlanScape udarbejder stedsbeskrivelser og laver vurderinger af kulturmiljøer, men PlanScape kan også bidrage til at facilitere de vigtige processer, som kan bringe kulturarven i spil.

Læs mere:

Vores lokale identitet og kulturarven

KOMMUNER OG
KULTURMILJØER

Byerne og landskabet i Danmark gennemgår i disse år store forandringer med tilpasninger til nye erhvervsmuligheder, administrative strukturer og miljøudfordringer. For eksempel giver den nye planlov og Erhvervsstyrelsens anbefalinger helt nye måder at se landskabet og byen på, der giver kommunerne nye muligheder for udvikling. Samtidig sætter det også kommunerne under pres i forhold til at redefinere kommunens værdier og historier og borgernes lokale identitet og medejerskab.

Mange kommuner har sammen med de lokale museer brugt mange ressourcer på at kortlægge kommunernes bevaringsværdige kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger efter SAVE-Metoden, Arkitektskolens SAK-Metode eller den nye KulturMiljø-Metode. Dette er vigtige værktøjer i arbejdet, men de formår kun i begrænset omfang at operationalisere bevaringsarbejdet og reelt gøre det til et aktiv for kommunen og ikke kun til en begrænsning. Værktøjerne peger på den væsentlige kulturarv, men de giver ingen bud på, hvordan kulturarven reelt kan bevares for eftertiden.

PLANSCAPE OG

PHASE-METODEN

Det er derfor stadig en udfordring for kommuner og andre myndigheder, arkitekter og bygherrer samt naturligvis lodsejerne at bevare og aktivere kulturarven på en måde, så den giver værdi. PlanScape har derfor sammen med en lang række faglige samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet udviklet en en ny metode til at identificere, aktivere, udvikle og bevare kulturarven; PHASE-metoden.

PHASE (Potentials in Heritage Activation through Sustainable Evolvement)

er en ny strategisk metode, der kan bidrage til at sikre kommunerne et solidt værdibaseret og kulturhistorisk grundlag i planarbejdet. Metoden tager udgangspunkt i stedets karakteristiske historier og bygningsarv og sikrer en dynamisk vurdering og indarbejdelse af de lokale historier og kulturværdier, så de til enhver tid er et aktiv, der bidrager til en lokal stolthed og identitet. Én af vejene til at sikre dette er ved at inddrage alle relevante aktører i arbejdet gennem en målrettet strategisk proces og gennem forpligtende partnerskaber. Denne tilgang sikrer inddragelse, fremdrift og medejerskab. Et andet mål for PHASE-metoden er at aktivere kulturarven på en langt mere anvendelig og dynamisk måde, så den samtidig kan bidrage til økonomisk udvikling, bosætning og en øget lokal stolthed.

PlanScape har allerede afprøvet PHASE-metoden på en række større og mindre kulturmiljøer rundt om i Europa. PlanScape stiller gerne PHASE-metoden til rådighed som en fast eller projektorienteret opgaveløsning for kommuner og projekter over hele landet.

KORTLÆGNING AF HISTORIER, KULTURSPOR OG AKTØRER

PHASE-metodens første vigtige skridt er at lave en udtømmende stedsbeskrivelse, der ikke bare kortlægger bygningsarven i området, men som også kortlægger de historier og funktioner, der knytter sig til området. Samtidig er det også en væsentlig del af den følgende proces at kortlægge, hvem områdets vigtige aktører er; hvem betyder området noget for, hvad betyder det, og hvordan bruges det?

UDPEGNING AF AKTUELLE OG BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER

PHASE-metodens andet trin er at pege på, hvilke dele af områdets bygningsarv, som bedst illustrerer de vigtige historier; både nu og på langt sigt. Metoden arbejder her med aktuelle kulturværdier, som er de værdier, som har betydning for området og dets aktører her og nu. Samtidig arbejder metoden med bærende kulturværdier, som er de værdier, som vil være væsentlige at bære videre til kommende generationer.

VURDERING AF KULTURARVENS POTENTIALER

PHASE-metodens tredje trin er at vurdere kulturarvens potentialer i områdets videre udvikling. Hvilke potentialer rummer værdierne i forhold til myndigheders og ejeres målsætninger for området? Metoden ser her på, hvordan kulturarven og historierne kan bringes i spil som dynamoer i områdets fremtid og identitet med værdi for fremtiden og respekt for fortiden.

ORGANSISERING OG PARTNERSKABER

PHASE-metodens fjerde led handler om at skabe nye rammer for at arbejde med kulturarven og med områdets udvikling. Der PlanScapes erfaring fra tidligere projekter, at de bedste og mest holdbare løsninger skabes ved at bringe de relevante aktører sammen i en dialog om udviklingen og eventuelt i nye partnerskaber. Denne tilgang sikrer et medejerskab, som peger fremad.

PROGRAMMERING FOR UDVIKLING OG BEVARING

PHASE-metodens femte trin er et led I at operationalisere kulturarven for alle parter. Gennem en afstemt programmering af faserne i stedets udvikling bringes kulturarven både ind i kommunens myndighedsbehandling og planlægning, ligesom kommercielle aktører og borgere kan arbejde målrettet med udvikling og bevaring.

AKTIVERING AF KULTURARVEN

PHASE-modellens sjette trin omfatter etableringen af konkrete åbningstræk for, hvordan udviklingen reelt kan føres ud i livet. Samtidig ligger der i aktiveringen også et vigtigt element af kommunikation, hvor stedets historier og kulturværdier - og formålene med at bevare dem - foldes ud for offentligheden. Man skal kende stedets historie for at kunne anerkende dets kulturværdi.

Revurdering af historier, steder, aktører og potentialer

Hver generation genskriver historien i sit eget billede, siger man. Det samme er relevant for kulturarven, som ikke er en konstant. Med tiden ændrer vores syn på historien sig, og steder skifter karaktér og kommer til at få nye betydninger og indgå i nye sammenhænge. Dele af kulturarven giver derfor ikke længere mening og værdi, mens andre historier og steder kommer til.

PHASE-metoden arbejder efter en dynamisk tilgang, som omfatter en opdeling af kulturarven i aktuelle værdier (de historier og værdier som lige nu har betydning for os) og i bærende værdier (de historier og værdier, som viser sig at have en eviggyldig betydning for os). Metoden arbejder med, at disse værdier skal revurderes af hver generation, eller når der sker markante brud i historien. Målet er, at kulturarven til enhver tid skal give mening og give værdi til samfundet.

PLANSCAPES PARTNERE

Arbejdet med at identificere og vurdere bygningsarvens mange forskellige typer af værdier kan være en kompleks størrelse. Dette gælder særligt, når bygningsarven skal sikres og aktiveres gennem kommunernes og andre myndigheders planlægning og bygherrers omdannelse.

For at kunne løse større og mere komplekse opgaver, som kræver en bred og dyb faglighed, har PlanScape ved en række projekter i eksempelvis Rødovre, Ishøj og Slagelse samarbejdet tæt med et team, der tilføjer stærke fagligheder omkring arkitektur og bygningshistorie samt landskab og grønne strukturer. Foruden PlanScape består teamet af;